Forslag til København som unik metropol (oversigtskort)
København som unik metropol kræver overblik, helhed, hensyn og respekt. I tilfældig og ikke-prioriteret rækkefølge: (se evt. denne side i større format - klik her)

Glyptoteket-Dantes Plads.-Christiansborg - Danteaksen
Dantes Plads er et unikt københavnsk byrum i Metropolzonen og inden for byens historiske volde. Dantes Plads ligger mellem Ny Carlsberg Glyptoteket og Christiansborg Slots Ridebane og kunne udvikles til et enestående og sammenhængende byrum af rekreativ og kulturel art krydret med cafeliv og andre opholdsarealer. Glyptoteket og Nationalmuseet i Ny Vestergade kunne passende bruge dele af et nyt byrum til udstillinger og derigennem gøre kunsten og historien til en levende del af bylivet.

Jernbanegade og Axeltorv - Nattelivs-aksen
Mellem Rådhuspladsen og Vesterport Station og mellem Axeltorv ved Scala og pladsen foran Paladsteatret kunne udvikles et særdeles livligt og moderne storbymiljø, hvor bylivet om dagen i forretninger, på cafeer og restauranter og ikke mindst nattelivet kunne udfolde sig inden for rammerne af intime byrum - og det uden at genere dem, der ikke er til natteliv. Her kunne udfolde sig et moderne storbyliv. Tænkt sammen med en revitalisering af Vesterbrograde mellem Rådhuspladsen og SAS Royal er der tale om et ganske stort område til 'metropolis pleasure'. At Vandværksgrunden og Pumpehuset, og de kulturelle udfoldelsesmuligheder som den tilbyder, vil være et centralt supplement. Med forslaget om Voldkorridoren, der skærer grønt gennem byen vil hele dette kvarter få en tiltrængt ansigtsløftning. Ejeren af Scala på Axeltorv pønser på et højhus. Det bør forhindres, da det vil ødelægge bylivet og bymiljøet i hele dette område af Metropolzonen.

Vandværksgrunden og Pumpehuset - Scene-aksen
Vandværksgrunden ligger, der hvor den gamle Aborreparken lå. Ved en bibeholdelse af den kulturelle scene i de bevaringsværdige bygninger, som Pumpehuset udgør og en rehabilitering af arealerne omkring det gamle vandværk, f.eks. ved at fjerne alle hegn og stakitter omkring, ville København og Metropolzonen få et levende kulturelt tilbud i originale og unikke omgivelser i nærhed af nattelivsaksen.
 

Bryghusgrunden - Rekreativt-kulturhistorisk epicenter
Bryghusgrunden ligger forenden af Vester Voldgade ved Frederiksholms Kanals udmunding i havneløbet og er beliggende i et af Københavns mest værdifulde kulturhistoriske miljøer. Tilmed er Vester Voldgade Metropolzonens børnegade med en lang række børne, fritids og skole institutioner. Bryghusgrunden skal derfor tænkes ind i Metropolzonen som en sidste mulighed for at skabe et enestående historisk, rekreativt og kulturelt byrum ved Indre Bys havnefront, hvor brugere af arealets store legeplads, såvel som alle andre brugere efter en rehabilitering af området kan nyde dette unikke historiske miljøs mange bygningskulturelle herlighedsværdier, såvel som havnens friske pust. I en helhedsløsning for denne særlige historiske del af Metropolzonen bør indgå overvejelser om publikumsrettede aktiviteter i den idylliske Fæstningens Materialgaard fra første halvdel af 1700-tallet såvel som i Christian IV Bryghus fra begyndelsen af 1600-tallet på den anden side af kanalen. At tale om at tillade et stort Realdania-domicil på Bryghusgrunden og dens havnefront ville være en hån mod byen, kulturmiljøet og byen. Se mere om Frederiksholms Kanal her.

Rådhuspladsen - Metropolis
Rådhuspladsen er centrum og omdrejningspunkt for ikke blot Metropolzonen, men hele København og Danmark. Her er de store events, demonstrationer og her burde også byde sig en imødekommende, sprudlende storbyoase til. Det er ikke tilfældet i dag.

En revitalisering af Rådhuspladsen er helt centralt i udviklingen af en sammenhængende metropolzone. Mulighederne er mangfoldige. Nogle eksempler:
-> Vester Voldgade mellem pladsen og Strøget og foran Vartov inddrages i Rådhuspladsens byrum.
-> Kommunen arbejder for, at de hedengangne hoteller Bristol og Metropol genetableres (bygningerne på hver side af indgangen til Strøget)
-> Busterminalen nedrives/flyttes
-> Pladsen gøres levende både for de besøgende, der ønsker ophold i solen og dem, der ønsker at nyde byens kulinariske tilbud. Derudover kan pladsen i langt højere grad benyttes til udstillinger og kultur- og musikevents. Men først og fremmest skal den gøres til et sted, hvor man indbydes til at gøre ophold.

Dansk Industri - Metropolis Corner
Hovedkvarteret for Dansk Industri er resultat af 1970'er arkitektur og byudvikling. Det Rådhuspladsens mindst attråværdige bygning. Hvis Rådhuspladsen skal genvinde sin centrale rolle i København og retfærdiggøre sin centrale rolle i Metropolzonen bør det overvejes, hvordan dansk industris bidrag til Metropolzonen kan transformeres til noget positivt. Det seneste forslag fra Dansk Industri om et bygge et par etager ovenpå og samtidig lave facaden ud mod Rådhuspladsen om til en Tv-skærm kan ikke rette op på bygningens skæmmende virkning på Metropolzonen og slet ikke forbedre byrummet på pladsen. Dansk Industri skal tænke storsindet og gennem sine medlemsvirksomheder skabe grundlag for finansiering til udvikling af dette Metropolis Corner - som dansk industris gave til Danmarks hovedstad.

Vesterbrogade - 'Avenuen'
Vesterbrogade mellem Rådhuspladsen og Trommesalen er i dag et forsømt trafikalt inferno med interimistiske bebyggelser på Tivoligrunden. Det skal ændres. Denne strækning af Vesterbrogade kunne blive metropolzonens svar på Middelalderbyens 'Strøget' og 'Strædet' og kunne passende navngives 'Avenuen'. Strækningen repræsenterer en enestående mulighed for at udvikle et sandt metropolsk eldorado ikke mindst sammentænkt med Axeltorv og Tivolis hovedindgang alt sammen inden for byens unikke skalaforhold. Anlæggelse af 'Avenuen' vil kræve sløjfning af alle p-pladser og en lukning for trafik (evt. med en buskorridor) så gadens fortove kunne udvides markant.

Østerport-Nørreport-Vesterport - Vold-korridoren
Vold-aksen mellem Østerport og Vesterport, der i dag er et trafikalt og nedslidt inferno og bedst kendt som misligholdt rummer unikke muligheder for at tilføre metropolen København et byrum og kulturmiljø af internationalt format. Størstedelen af området ligger uden for kommunens definition af Metropolzonen. Ikke desto mindre bør en sammenkædning af de to byrum tænkes ind i Metropolzone-projektet. I flere andre storbyer rundt om i verden har politikere formået at skabe sammenhængende bymiljøer i historiske bydele. Det har København nu mulighed for ved en etablering af Vold-aksen. Tænk Riverside Park på Upper Westside Manhattan eller tænk Seinen i Paris. Vold-aksen kan udvikles til et københavnsk 'Rambla' - et imødekommende rekreativt byrumsstrøg og attraktivt kulturmiljø af unik karakter med en lang række delbyrum tilpasset strækningens mange attraktioner. Det vil strække sig fra Østerport, forbi Statens Museum for Kunst og Rosenborg, og Nørreport, Nørre Voldgade vil genfinde sin grønne karakter og banegravene fra Jarmers Plads til Vesterport vil være et opholds og rekreationsmekka badet i lys og imødekommende storbystemning. Voldgaderne skal fortsat fungere for lokal trafik. Således skal halvdelen af det lange strøg omdannes til et grønt metropol-boulevardmiljø. Afslutningsvist skal det bemærkes, at størstedelen af strækningen vil markere Københavns voldanlæg, der beskyttede byen gennem århundreder.

Tietgensgade - Metropol-korridoren
I Tietgensgade, der strækker sig fra Hovedbanegården til H. C. Andersens Boulevard, er repræsenteret gamle private og offentlige byggerier. Glyptoteket, Rudolph Bergs Hospital, Vestre Elektricitetsværk og Hovedpostkontoret. Således udgør dette lidt oversete strøg et af byen fine bygningsmæssige forløb. Skalaforholdene er tilpasset kvarteret og metropolzonen. Og fra Tietgensgade er der et ganske unikt syn mod Christiansborg Slot. Hvad Tietgensgade trænger til er hverken højhusbyggerier eller domicilbyggerier, men derimod en renovering af Tivolimuren. Det er som om, at Tivoli betragter Tietgensgade som deres usynlige baggård. Denne opfattelse bør Tivoli revidere og i stedet etablere et attraktivt fortovsstrøg med cafeer, butikker og restauranter. Et sådant Tivoli-initiativ sammenholdt med denne metropolkorridors fine bygningskulturelle karakter ville bibringe Metropolzonen et imødekommende nyt strøg badet i lys og sol det meste af dagen som følge af kvarterets fine skalaforhold.

Politigrunden - Havnekorridoren
Politigrunden, der ligger ud mod Kalvebod Brygge, Metropolzonens smertens barn, kunne omdannes til et attraktivt bymiljø. Det vil fordre, at kommunen sikrer, at der her opføres helt enestående arkitektoniske bygningsværker, der dels respekter kvarterets betydningsfulde sigtelinier, dels respekterer byens skalaforhold, og dels revitaliserer dette døde område med både erhvervs-, bolig- og kulturbyggeri. Herunder bør en nedrivning af Falck-komplekset og Arla-byggeriet overvejes og den arkitektoniske udformning af kvarteret sammentænkes med Kalvebod Brygges triste udvikling, samt SEB-byggeriet på de tidligere post- og jernbanearealer ved Bernstorffsgade såvel som det nye kvarter længere mod syd.

Vester Voldgade - 'Filosofgangen'
Vester Voldgade er den gamle gade langs Vestervold, hvor den idylliske 'Filosofgang' langs den grønne Vestervold løb indtil 1880'erne. Filosofgangen skal ikke genskabes, men der er god grund til at overveje, at gøre Vester Voldgade langt mindre trafikeret. Det kunne gøres ved at inddrage om ikke hele så halvdelen af gaden - solsiden! - og i stedet skabe et kombineret bredt fortov med grønne anlæg. Det skulle løbe fra det nyanlagte rekreative og åbne havnemiljø ved Bryghusgrunden ved havnefronten til den nyudvidede Rådhuspladsen ved Vartov. Pladsen foran Vartov skulle ryddes for parkerede biler og i stedet danne ramme om et smukt byrum.

Frederiksholms Kanal - Metropolens maritime og historiske nerve
Frederiksholms Kanal, der danner grænse mellem Metropolzonen og den danske stats Slotsholmen er et unikt internationalt eksempel på, hvordan nogle storbyer har formået at bevare enestående og sammenhængende kulturhistoriske miljøer. Her er Danmarkshistorien flere gange blevet afgjort, senest ved den svenske belejring i slutningen af 1660'erne, hvor svenskerne led det afgørende nederlag. Her er snesevis af fredede huse og et i international sammenhæng enestående bymaritimt miljø. Frederiksholms Kanals udvikling inden for rammerne af Metropolzonen skal ses i sammenhæng med udviklingen af Bryghusgrunden. Kvarteret er domineret af lave, fredede bygninger, hvorfor Realdanias planer om et stort domicilbyggeri ville gøre uoprettelig skade på dette enestående bymiljø, der har overlevet århundreders udvikling. Denne historiske kendsgerning bør ikke stoppes af Realdania.

Frederiksholms Kanal kan gøres endnu mere attraktiv ved dels af genskabe de gamle passager mellem kanalgaden og Vester Voldgade og dels ved at sløjfe parkeringen langs kajerne og i stedet skabe mulighed for endnu flere pladser til flere fartøjer ved kajerne og måske sæsonbetonede antikvariske boder og lignende krydret med cafeer og attraktive opholdarealer langs kanalen. Her bør det tillige overvejes om ikke 'Den ny Postterminal' burde nedrives. Vigtigt for en nænsom udvikling af Frederiksholms Kanal er at undgå en tivolisering af området.

Frihedsstøtten ved banegraven - Velkommen til København
For det første skal København, hvis det besluttes at gøre brug af arealet over banegraven for alt i verdens undgå at skabe et snusket banegårdmiljø, som man kender det fra mange andre metropoler rundt om i verden. På den anden side bør et nyt byrum ikke plastres til med større byggerier, der blot vil lukke Hovedbanegården inde og gøre ankomsten til København mørk og uindbydende. Der skal være plads til ophold, trafikforbindelser til og fra banegården. Vesterbros torvehaller kunne passende indgå i et sådant miljø. Sammen med forslaget om etablering af 'Avenuen' ned mod Rådhuspladsen kan dette glemte område i byen omdannes til et attraktivt 'Velkommen til København'-miljø.

Byrummet ved Tietgensbroen - Metropolens nye spektakulære kombi-kvarter
København er rig på potentielle byudviklingsområder. Et af dem er byrummet over banelegemet ved Hovedbanegården mellem Postterminalen, DGI-byen og Kalvebod Brygge. Dette byrum er ikke officielt en del af Metropolzonen i følge kommunens definition. Imidlertid er det vigtigt at tænke dette meget store og åbne areal ind i en helhedsplan for Metropolzonen. Her har byen en fantastisk mulighed for at skabe et særegent metropolkvarter med en kombinations af udendørs sportsfaciliteter, spektakulært bolig-, shopping og erhvervsbyggeri og skønne grønne korridorer fra Hovedbanegården til havnefronten. Kun fantasien sætter grænser for dette enestående område. DSB og kommunen bør straks gå i gang med at skabe grundlaget for en international arkitektkonkurrence.

Nyropsgade - Ny vitalitet i metropolen
Nyropsgade-kvarteret er en af Københavns bedste eksempler på fejlslagen byudvikling som man kender det fra så mange andre metropoler. Alle fagforenings- og erhvervskontorerne bør overveje om en udvikling af Ørestaden og Refshaleøen ikke giver anledning til at flytte til nye lokaliteter i spektakulært antræk. Udover at al parkering i Nyropsgade-kvarteret skal lægges under jorden kunne gaden omdannes til et (delvist) overdækket, grønt botanisk miljø. I bygningerne kunne skabes nye omgivelser for uddannelsesaktiviteter, kulturværksteder, overdækkede musik- og teaterscener, kontorer laves til boliger og kollegier, osv. Mulighederne er mange og spændende.

Søpromenaden - Metropolzonens søbad og strandpromenade
Promenaden langs Skt. Jørgens Sø er et glemt paradis med enestående muligheder for byen. Parkering væk og søpromenade ind. Langs Skt. Jørgens Sø og på søgaden langs med kunne skabes et ganske enestående by-søbad-miljø med strandlignende faciliteter til sommergæster, der ønsker at slappe af ved vand, og for vintergæster kunne skabes et spændende vintermiljø med rekreative og fysiske udfoldelsesmuligheder.

Bag om SAS Royal - Mulighedernes forgård i Metropolen
'Fandens forgård' synes i dag at udspille sig i SAS Royals baggård. Her bag ved Arne Jacobsens hotel ved Vesterport Station mødes den forbipasserende (for der er helt sikkert ingen, der ønsker at tage ophold) af et frastødende baggårdsmiljø og eklatant eksempel på, hvad højhuse indebærer i centrum af byen. Det er ikke blot en skændsel mod Metropolzonen, men mod byen som helhed og dens borgere. Her kunne der udvikles et skønt, attraktivt og grønt miljø, som man møder så mange andre steder rundt om i verdens metropoler i forbindelse med topklasse hoteller. Problemet er blot - igen fordi der er tale om et højhus - at SAS' 'Fandens baggård' stort set altid ligger i skygge. En mulighed ville derfor være at opføre et konferencecenter eller Wonderful Copenhagen Center med et imødekommende grønt anlæg på taget. Alt i alt skulle et sådant byggeri naturligvis respektere Københavns skala og profil. Hvorvidt SAS vil bygge et konferencecenter eller byde sig til over for borgerne og sine gæster i form af teaterscener, grønne anlæg og lignende, det bør Københavns Kommune spørge ind til. I hvert fald klæder det ikkebyens topklassehotel og en metropol at have et så centralt areal liggende hen som en baggård. I øvrigt bør SAS Royal bidrage til at nedbringe det nærmest 'arktiske' miljø, der udspiller sig ved højhusets fod.

H. C. Andersens Boulevard - HCA-anlægget
Hvis H. C. Andersens Boulevard efter byplanlæggeres og trafikeksperters professionelle vurdering kan lægges under jorden er dette en mulighed, der bør efterstræbes i en ambitiøs og visionær metropol, der går efter kvalitet og imødekommende byrum og miljøer. Indtil midten af 1940'erne var størstedelen af den nuværende H. C. Andersens Boulevard et grønt, langstrakt parisisk-inspireret boulevardanlæg. Bortset fra trafikafviklingen er der intet der taler mod at genskabe et attraktivt grønt byrum med stille passage af lokal trafik, opholdsarealer, forskellige sports- og fritidsfacilitetsinstallationer, kulturmiljøer ved Glyptoteket, Dantes Plads og Tivoli, Tietgensgade, osv.

H. C. Andersens Boulevard skal tænkes som byens vigtigste strøg fra Christmas Møllers Plads til Bispebuen. Denne markante strækning kunne inddeles i forskellige byrum og passager. For metropolzonens vedkommende kunne strækningen Langebro-Rådhuspladsen omdannes til et imødekommende boulevardmiljø ved at indskrænke antallet af vejbaner og gøre fortovene meget brede (bl.a. ved at sløjfe parkeringen). Strækningen Rådhuspladsen-Jarmers Plads er et glemt byrum i København. Her ligger hoteller, restauranter og biografer og en rigtig udnyttelse af strækningen ville skabe et attraktivt metropolmiljø, der ville spille op til de kunstneriske udfoldelser på Vandværksgrunden og nattelivet omkring Axeltorv.

Tivolihaven - Københavns Central Park
Tivolihaven er Metropolzonens gamle åndehul, en oase, der bør vedblive med at være Københavns dristige og eventyragtige 'Central Park'. Selvom Tivoli er et aktieselskab og selvom tivolihavens areal potentielt indeholder store ejendomsværdier, bør Tivolis primære anliggende altid være at bibeholde og fremhæve eventyret på Købehavns gamle voldanlæg. Tivoli pønser på at opføre en skyskraber ud mod Rådhuspladsen. Udover at nedrivning af Tivolislottet ikke bør tillades med henvisning til bygningens historiske betydning for havens helhed, så vil et byggeri af et højhus i Tivolihaven midt i Metropolzonen være en eklatant fejltagelse. Tivoli har erhvervet Tivolihaven fra københavnerne og bør tage vare om havens historiske rolle som unik forlystelsespark. (Se også Tietgensgade)

Postterminal & Godsbanegård - Boliger en mas
En metropolzone uden mennesker, der hører til og har en interesse i at komme i kvarteret, er en død metropol, en død by. Der er derfor grund til at opfordre til indretning af flere boliger i Metropolzonen. En oplagt mulighed er Københavns Postcenter i Bernstorffsgade og Københavns Godsbanegård på Kalvebod Brygge (sidstnævnte står som en rædsel hvis eneste mulige skæbne er nedrivning), der i dag fremstår som skændsler i en by, der vil have en attraktiv metropolzone. Og ret beset behøver disse funktioner vel sagtens ikke længere at ligge i byens centrum. Derfor bør der i overvejelserne om Metropolzonens fremtid indgå overvejelser om, hvorvidt disse to monstrøse og frastødende komplekser ikke kunne ombygges/erstattes med boliger, erhverv og andre aktiviteter. Det ville give hundredvis, hvis ikke tusindvis, af nye borgere i Metropolzonen og ikke mindst sammen med flere af ovenstående ideer til fremtidens metropolzone skabe en helt ny sammensætning af byrummet og denne del af Metropolzonen. Denne løsning skal tænkes sammen med revitaliseringen af Kalvebod Brygge, Politigrunden og forslaget om et nyt metropolkvarter mellem DGI-byen, Postterminalen og Kalvebod Brygge.

Kalvebod Brygge - Fra døde kajer til havnepark
Kalvebod Brygge er gravstenen over sidste gang Københavns Kommune i et snuptag ville udvikle et af byens mest værdifulde arealer og byrum. Resultatet er blevet 'de døde kajers by'. Der er ikke meget havn, promenade eller attraktion tilbage og udviklingsmulighederne er begrænsede. Men, netop hvor Bernstorffsgade løber ud i havnen er et større havneareal, der i dag får lov til at fungere som parkeringsplads. Det samme gør sig gældende ved Nykredit og ved og under Langebro. Alle eksempler på, hvad der sker med byen, når dens udvikling overlades alene til kommune og bygherrer. Københavnerne skal have deres havn tilbage - byens mentale livsnerve. Ikke blot på Bryghusgrunden ved kanalen, men også på Kalvebod Brygge. Kommunen må overtale de respektive grundejere til at gøre deres tilstedeværelse på havnefronten tålelig for byens borgere og udvikle området til et attraktivt havnemiljø.

Metropoltrafik- og parkering - Miljømetropolen
Trafikbelastningen i Metropolzonen er forøget betragteligt over de seneste år. Det er særligt i Metropolzonen med til at fragmentere og opdele området. 70.000 biler over Langebro dagligt. 35.000 på Kalvebod Brygge. Dermed en ambitionen om en sammenhængende zone ødelagt. En fremtidig zone bør derfor overordnet have lagt en trafikafviklingsplan, der kunne indeholde en læggen H. C. Andersens Boulevard ned under terræn. Ligeledes bør en samlet løsning på trafikbelastningen langs Kalvebod Brygge og Christians Brygge indgå i enhver ambitiøs plan for Metropolzonen. Også her kunne en underjordisk trafikafvikling være at foretrække. Det kræver store investeringer, som staten burde finde anledning til at støtte, da Københavns centrum i høj grad er Danmarks ansigt udadtil. Parkering bør i alt væsentligt indgå som centralt spørgsmål i Metropolzonen. De store kulturinstitutioner og virksomheder i Metropolzonen bør pålægges ansvar for eget parkeringsbehov, herunder gæster. Det vil ikke mindst dreje sig om Tivoli, biograferne, nye byggerier i Politikvarteret osv.

Den cyklende metropol m.m.
Cykler skal føle sig velkomne i Københavns metropolzone. Dette vil fordre, at alle nye tiltag før realisering bør vurderes ud fra de cyklisternes behov og forventninger.

Refshaleøen - Imødekommende metropol
For nylig blev det meddelt, at Paris får et nyt spektakulært højhus på mere end 300 meter. Det skal naturligvis ikke placeres på Place de la Concorde eller langs byens livsnerve, Seinen. Det opføres i højhusbydelen La Defence et par kilometre vest for Place Charles De Gaulle. København skal ikke have højhuse i Indre By. Som mange af ovenstående forslag indikerer er højhusbyggerier af det onde i en tæt, men samtidig imødekommende storby. Det er kun byer, der lider af mindre værd og uigennemtænkte byplaner og byudviklingsprojekter, der pønser på at placere højhuse i allerede eksisterende og velfungerende og historiske omgivelser.

Der er god grund til at stille spørgsmålstegn ved, hvad København overhovedet skal med højhuse. Højhuse ødelægger ofte udemiljøet, er energislugere i både konstruktion og drift, og desuden fører de til dårlig trivsel for de folk der bor og arbejder i dem. Tilmed er højhuse langt dyrere at bygge, hvorfor det ikek vil være muligt for almindelige mennesker at finde bolig.

Hvis københavnske politikere i Borgerrepræsentationen trods de mange gener ved og advarsler mod højhuse måtte beslutte sig for at ville have højhuse i byen, så kan det under ingen omstændigheder ske i Metropolzonen, da det vil skamfere Københavns centrums imødekommende og unikke storbykarakter og ikke mindst reducere lyset og muligheden for sollys. Skal København efter et politisk flertals vurdering absolut have højhuse, bør det derfor alene ske på steder, hvor de negative konsekvenser for den øvrige by og de mennesker, der bor i den, er lig NUL. Den geografiske placering af højhuse er ekstremt vigtig. Det bør kun ske på steder, hvor de de negative konsekvenser på omgivelserne er lig nul, herunder skygger og klimatiske forhold. Refshaleøens nordlige spids ved indsejlingen til byen kunne evt. benyttes. Den nordlige placering betyder, at det ikke vil kaste skygger på byen. Derudover skal man, hvis man absolut vil have højhuse, undgå at skyde med spredehagl; dvs. placere højhuse spredt rundt om i byen. Hvis København skal have højhuse bør det ske som klyngebebyggelse. Det kunne være på Refshaleøens nordlige spids eller i Ørestaden. I så fald skulle de negative erfaringer fra eksisterende højhuse og havnemiljøet på Kalvebod Brygge inddrages. Med andre ord skulle man sikre meget brede og rekreative miljøer langs alle havnefronter. Der skal være plads til rekreation og byliv.

De allerede eksisterende højhuse (Danhostel, SAS Royale, og Codan lige uden for zonen) er glimrende eksempler på, hvor stor negativ indflydelse højhuse har på omgivelserne. Derfor er der alt mulig grund til, inden politikere måtte beslutte sig for at bygge højhuse i Danmarks hovedstads centrum, at belyse alle andre udviklingsmuligheder. I Metropolzonen (og for den sags skyld i tilstødende kvarterer) er alternativer er at foretrække, alternativer der kan være mindst lige så spektakulære og i hvert fald humane som højhuse. Barcelona, Paris, Rom, Athen, Prag osv. osv er glimrende inspirationskilder.

Se eksempler på Metropolzone-fejlskud her (Se oversigtskort over fejlskud her)